Fravær af kærlighed – følelsesmæssig ensomhed. Grundtraumet.
Mennesket er som baby det mest hjælpeløse af alle dyrebørn i længst tid. Vi er ganske afhængige af andre for at overleve. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Vores nervesystem og biokemi udvikles i samspillet med dem vi er sammen med. Ved gentagelse på gentagelse lærer vi og vores nervesystem vores følelser at kende. En baby bliver bange/forskrækket og med kærligt nærvær fra dem vi er sammen med, falder babyen til ro igen. Vi gør os erfaring om at vi kan rystes i vores system og falde til ro og komme os igen. Erfaring på erfaring skaber nerveforbindelser og et følelsesmæssigt system der mærker og udtrykker sig i tillid til at efterfølgende kommer ro. Vi får et fundament der gør os i stand til at håndtere de udfordringer livet byder os.
Omvendt giver den modsatte erfaring os huller i fundamentet. Hvis vi oplever stærke følelser og ikke oplever det kærlige nærvær fra dem vi er sammen med, bliver følelsen koblet sammen med en oplevelse af følelsesmæssig ensomhed. Fordi vores udvikling og mulighed for overlevelse i livet er afhængig af det kærlige nærvær fra den anden, smager denne oplevelse af død. Man kan udtrykke det som, at vores biologi ”ved” at uden kærlighed går vi til grunde. Vores biologi får dermed koblet den følelsesmæssige oplevelse til et stærkt ubehag og vil derfor efterfølgende udvikle forskellige strategier til undgåelse. Det vi mærker i os bliver farligt.
Forsøget på at undgå at mærke os selv, er ikke uden omkostninger: Tab af nærvær, manglende oplevelse af være forbundet med livet, angst, oplevelsen af sidde fast i tanker og generel hæmmet energi. Fysisk koster det også at undgå at mærke; væv, muskler bliver over- eller underspændte, vi får smerter og spændingerne leder til alvorligere fysiske symptomer og sygdom.
Dette tab, denne oplevelse af manglende kærligt nærvær – eller bare kærlighed…- er menneskets grundtraume.
Ingen går fri for oplevelser med dette tab, denne ensomhed. Det tabte paradis om man vil. I større eller mindre grad.
Desto større tab og mindre kærlighed, desto vanskelige bliver livet.
Desto bedre vi kan mærke os og har tillid til at udtrykke det vi mærker, desto mere bliver vi stand til at leve i overensstemmelse med os selv.
Graden af grundtraumet bliver således også bestemmende for hvordan vi håndterer livskriser, chok og stærke følelsesmæssige påvirkninger.
Når nogen mennesker kommer så forskelligt ud af voldsomme livsbegivenheder som fx krig, overfald eller sygdom, hænger det direkte sammen med graden af grundtraumet. Hvor godt håndterer vi de voldsomme følelser vores liv rystes af? Hvor stor er vores evne til at mærke og udtrykke os? Og i hvor høj grad efterlader vi os selv, ensomme med et voldsomt psykisk og fysisk tryk indeni?
Relationel psykoterapi er muligheden for at gøre nye og bedre erfaringer med at mærke dig og udtrykke dig i relation til og med et andet menneske og dette menneskes kærlige nærvær. Og på denne måde tilbageerobre tilliden til livet i dig og livet udenfor dig.
Recent Comments